Fra Kald Til Bæredygtig Business m Carolina Björk

Carolina Björk

En podcast for og med iværksættere, der ønsker at gøre en positiv forskel i verden og samtidig leve godt af det.

Jeg hedder Carolina Björk og jeg er din vært. I den her podcast deler jeg redskaber, inspiration og eksempler, der hjælper dig med at skabe en bæredygtig forretning ud af det, du brænder for og er god til.

read less
BusinessBusiness

Episodes

Samtaler om hjertemod med Line Bundgård-Poulsen
Jun 9 2024
Samtaler om hjertemod med Line Bundgård-Poulsen
I 2011 sagde Line sit job op uden at vide, hvad der så skulle ske. Hun vidste, hun ville hjælpe andre mennesker gennem sorg. En rejse hun selv havde taget, da hun for en håndfuld år siden mistede sin livspartner og sine pigers far. Og havde i samme ombæring taget en psykoterapeut-uddannelse. Mens hun byggede sin forretning, tog hun et deltidsjob som handicaphjælper, så hun altid vidste, hun kunne betale sine regninger. Fem år senere kunne hun også sige farvel til deltidsjobbet. Samme år besluttede hun også aldrig nogensinde at bekymre sig om økonomi igen. Siden har Line hjulpet hundredvis af mennesker gennem sorg i grupper og sessioner og har bygget på med yoga med fokus på at hjælpe folk i sorg. Hun har også netop startet podcast-serien EFTER LADT, hvor hun taler med mennesker, der har mistet. I denne samtale om hjertemod kan du høre om Lines rejse som iværksætter og de tidspunkter, der har krævet hendes hjertemod. F.eks. dengang hun havde skrevet børnebøger, der var så personlige, at hun næsten ikke turde sende dem til et forlag - hvad hvis de sagde nej?Eller da hun skulle skrive sit første opslag på Facebook (hvoraf nogle endda gik viralt!)Du kan møde Line her.Denne samtale er en af ud af mange samtaler om hjertemod, som du kan høre i min podcast "Fra kald til bæredygtig business".Hvis du er iværksætter og vil inspireres til at blive synlig og sælge på sociale medier på en måde, som både er inspirerende og føles godt i maven, kan du følge med på Instagram her.
Samtaler om hjertemod med Luuna Sommer
May 12 2024
Samtaler om hjertemod med Luuna Sommer
I dagens samtale om hjertemod kan du møde Luuna Sommer, der i dag driver en millionforretning, hvor hun hjælper andre med det, hun brugte næsten 50 år på at forsøge at knække koden til. Hun er universitetsuddannet klinisk ernæringsterapeut med speciale i varigt vægttab og livskvalitet for kvinder over 40. Da Luuna fyldte 60 tog hun en beslutning, der ændrede hendes liv radikalt. Hun besluttede at hjælpe andre med det, der havde taget hende årtier og  mange forsøg på at knække koden til. Nemlig at blive slank - og holde vægten.  Det tog hurtigt fart for Luuna. Med en baggrund som økonomidirektør og senere klinikejer i London, havde hun den grundlæggende forretningsforståelse på plads. Hun vidste at hun kunne hjælpe andre men det, hun var lykkedes med selv - og det hun ikke vidste - det investerede hun i at blive klogere på. Og hun tjente stort set også penge med det samme og fik lynhurtigt skabt en millionforretning.7 år senere har hun udgivet flere bøger, har hjulpet over 4.000 mennesker med at tabe sig varigt og få bedre livskvalitet. Mens jævnaldrende går på pension - er Luuna i fuld gang med at udvikle og folde sig selv ud og gøre sine forløb endnu bedre. Du kan møde Luuna her.Denne samtale er en af ud af mange samtaler om hjertemod, som du kan høre i min podcast "Fra kald til bæredygtig business".Hvis du er iværksætter og vil inspireres til at blive synlig og sælge på sociale medier på en måde, som både er inspirerende og føles godt i maven, kan du følge med på Instagram her.