Hvad er det gode jægerhåndværk? Svaret favner selvfølgelig vidt og bredt og dækker over mange forskellige delelementer. I denne podcastserie, udgivet af Danmarks Jægerforbund, forsøger vi at dykke ned i forskellige facetter af det gode jægerhåndværk, og kommer med inspiration til både nyjægere og erfarne.
For vi ved jo alle, at det aldrig er for sent at lære nyt, blive inspireret og genopdage.
Det handler f.eks. om at jage på en måde, hvor vildtet nedlægges ordentligt, sobert og effektivt, og at vi jager på en måde, der ikke udsætter andre for fare - hvad enten det drejer sig om medjægere eller andre brugere af naturen. Men det kan f.eks. også handle om jagtetik, etikette og evnen til at aflæse og udnytte terrænet korrekt. Blot for at nævne nogle eksempler. read less